Alterbordet

I det lange felt ses en Maria-himmel-kroning. Over kronen svæver en Helligåndsdue, og den, mener man, er malet senere ligesom bræmmen af skyer og de små engle i hjørnerne.

Nederst ved Gud Faders højre side, knæler en ganske lille stifterfigur, en glatraget mand iført pelsbræmmet sort kjortel med vide ærmer.

Feltets yderste ender er fyldt med cirkler med evangelisttegn - alle fire holdende hvide skriftbånd med meget små bogstaver - minuskler.

Øverst er der dekoreret med en tynd bøgeranke. De to lodrette rammer står med vekslende tværstriber.

Alterbordets massive bordplade smykkes af en løber vævet af en lokal væver Hanne Klamer efter oplæg af kunstneren Ullrich Rössing, 1993.

Glumsø Kirkes alterbord er muret af små sten samtidig med koret, og forsiden er smykket med et maleri på kridtgrund, som man mener er lavet omkring 1510-1520.

Altertavlen

Glumsø Kirkes altertavle er skåret på Abel Schrøders værksted i Næstved, og den er ikke fremstillet senere end 1645.

Billedskæreren Abel Schrøder den Yngre var i mere end 50 år mester i et af landets førende provinsværksteder. Han forstod, som en af de få, til stadighed at udvikle og forny sine træskærerarbejder. I mange sydsjællandske kirker kan man beundre hans bruskbarokke stil, men han fik også æren af store bestillinger til Holmens kirke i København. Ja, hans arbejder nåede enddag så langt som til Norge.

Altertavlens sidefelter er store og fremspringende, mens midterpartiet er fladt.

Ovenover fodstykket sidder der et relief, som forestiller fodvaskningen.

Fodstykket flankeres af to knælende engle, som med løftede arme og vinger støtter de svære profiler under storstykkets sidefelter. I disse står to kvindestatuer, troen og håbet. Bag dem er der arkader med fladsnit og over deres hoveder store, buklede muslingeskaller. Ovenover er der tre topstykker.

Midtfeltet fyldes af et nadverrelief, som øverst smykkes af en ornamen-
tering med et kronet C4. Dette bliver støttet af en noget ubehjælpsomt forkortet engel, hvis arme griber efter to vingede figurer. Mellem top-
ornamenterne står en lille figur af kærligheden.

Egetræet, der er renset, står med delvis forgyldning og moderne ind-
skrifter. På tavlen har (1758) ved kongens navnetræk stået årstallet 1645 og forneden "Oxenstjerne og Banners våben". Det mener man er en misforståelse ved præsteindberetningen, således at der skulle have været henvist til Vordingborg-lensmanden Fr. Reedtz og fru Sofie Banner.