Salmenummertavler

Glumsø Kirkes salmenummer-tavler blev anskaffet i 1994, og de er, ligesom løberen på alteret og monumentet på kirkegården, tegnet af Ullrich Rössing. Den håndværksmæssige side har snedkermester Tage Andersen, Tyvelse og malermester Asger Larsen, Sorø, stået for.

I forbindelse med arbejdet har Ullrich Rössing gjort sig disse tanker om kirkekunst i almindelighed og disse tavler i særdeleshed. Han skriver bl.a.:

Evangelisk billedtale, for eksempel i lignelser, er spontane udtryk for en erfaring af Guds nærvær, og symbolerne i Det nye Testamente er profane: vand, jord, brød, vin, farver, toner og ord.

Kirken har aldrig været uden kunst. Kunsten er med til at åbne kirkens lukkede rum, både for det sanseligt forklarlige og det, som hverken kan forklares eller bestrides.

Martin A. Hansen skriver:

"Lad være at van Gogh opgav Guds eksistens, lad være at han opgav at være lægprædikant, en evangelisk ild fortærer ham, og han bliver forkynder, da han begynder at male.

For syndere som ham har kristenkulturen modtaget offer, hengivelse, tro og mægtig kraft - en kraft de små moralister spiser op ..."

I kirkens skib mangler de typiske middelalder-kalkmalerier, som så ofte er en fryd for øjet. Billedkunst i kirkerummet er en meget gammel tradition, som lever også i dag - og vil gøre det, også i fremtiden. Fryd for øjet uden at man behover skildre, - en abstraktion over en tanke, en tanke i taknemmelighed som udgangspunkt.

Ord og billeder har det dårligt med hinanden. Hvis jeg prøvede at forklare, hvad jeg havde tænkt, ville jeg gerne have gjort det, inden jeg begyndte at tegne. Lægger jeg resultatet frem, burde en forklaring være unødvendig.

Kunsten mysterium vil unægtelig "drukne". Enhver forklaring vil stå i vejen for en uforbeholden sanseoplevelse, når billedet er godt.

En sammenligning af to rektangulære flader med en bog, der er slået op, vil fremkalde frustration, fordi spekulationen over, om de to flader nu også ligner en bog, er ødelæggende for oplevelsen af objektet. (her salmetavlen).

Jeg tænkte på bogen, en søjle som et bærende symbol i midten, stående på jordkuglen. Jordkuglen er delt i to halvdele, den synlige og den himmelske.

Det gyldne bånd er kerubernes stråleglans, himlen ovenover er det man ikke ser men fornemmer i salmerne.

Nederst i salmetavlerne er der indlagt billeder, abstraktioner over elementerne: jord, ild og vand.

Igennem min lange rejse i kalkmaleriernes univers er jeg fyldt af betagelse og forsøgte at finde med glæden et udtryk for dem alle.